Løven, Bjørnen og Ræven af Æsops fabler

Résumé:

En løve og en bjørn kæmper en drabelig kamp om et bytte, men hvem vinder og hvem må gå sulten videre?

Annonce

Løven, Bjørnen og Ræven

En løve og en bjørn fandt kroppen af en  då og kæmpede længe om den. Kampen var så heftig og så lige, at de til sidst begge to, halv blinde og halv døde, lå på jorden og pustede uden at magte at røre byttet, som lå udstrakt imellem dem. En ræv, der netop kom forbi og så deres hjælpeløse tilstand, trådte ind imellem kæmperne og bar byttet bort. "Ynkværdige skabninger, som vi er," råbte de, "som har udtømt al vor kraft og tilføjet hinanden skade, alene for at skaffe en ræv et middagsmåltid."

Annonce
Annonce